En Rosensession hjælper dig med at få kontakt til din krop og til at mærke dig selv – både fysisk og psykisk. Flere af vores klienter oplever også kontakt til den spirituelle dimension under eller efter en Rosensession. Den øgede kontakt du opnår til dig selv bevirker:
Rosensessioner
- Beroligelse af nervesystemet
- Muskelspændinger løsnes
- Bevægeligheden øges
- Åndedrættet flyder lettere
- Du mærker dig selv og din krop, samt din vej i livet
- Øget velvære gennem fysisk, emotionel og spirituel bevidsthed
Psykisk kan det bevirke, at du slipper uhensigtsmæssige vaner, overbevisninger og følelser, der hæmmer din frihed. Du kan også få øje på egne styrker og ressourcer gennem Rosenmetoden.
I en Rosensession oplever du, hvordan den fysiske kontakt og afspænding kan lede til større følelsesmæssig og mental indsigt. Arbejdet med den følte fornemmelse og sansninger oplever vi har brug for tid og rum til at vise sig og blive bevidste.
Rosenterapeuten arbejder direkte på kroppens muskelspændinger og berøringens kvalitet er langsom, dybdegående og nærværende. Denne form for berøring er et møde, og inviterer dig til at slappe af i kroppen, så det, spændingerne har beskyttet dig mod, bliver bevidstgjort.
Muskelspændinger forhindrer den frie bevægelse af åndedrættet. Åndedrættet kan ikke flyde frit gennem kroppen og det nedsætter iltningen af kroppen. Metoden hjælper derfor åndedrættet med at få adgang til afspændte muskler.
Det er vigtigt at forstå, hvordan Rosenmetoden adskiller sig fra andre metoder. Nemlig at lade en proces udfolde sig, i stedet for at “fikse” klienten.
Det er selve det at opleve sig selv indefra, der bevirker forandringen. En forandring, der kan vise sig på mange områder af livet.
Rosenmetoden giver en større bevidsthed i kroppen. Metoden kan derfor ændre fastlåste muskler og led, der påvirker bevægelsesfriheden. Dette arbejde bevirker ofte, at kroppen holder sig ung.
Retningslinjerne fra Roseninstituttet i Californien fastslår udtrykkeligt, at Rosenmetoden ikke er egnet for:
- individer med en alvorlig psykiatrisk lidelse, som ikke er effektivt kontrolleret med medicin, og som ikke er blevet godkendt til Rosenmetoden af deres psykiater
- individer, som aktuelt oplever mentale eller psykiatriske helbredsproblemer som psykose, skizofreni, alvorlig angst eller depression, mani, eller som er selvmordstruede med intention og konkrete planer
- individer med et aktivt stof- eller alkoholmisbrug.
Derudover er Rosenmetoden ikke egnet for børn under 18 år.
I visse perioder af vores liv kan vi have brug for vores spændinger, da det er en del af vores forsvarsmekanismer.
Det er vigtigt at afklare om Rosenmetoden er hensigtsmæssig i lige netop din livssituation. Tag derfor en samtale med en Rosenterapeut for at finde ud af, om metoden kan anvendes i din situation.
Sådan foregår en behandling
Efter en indledende samtale foregår selve behandlingen på en briks, hvor du ligger i undertøj med et tæppe over. Terapeuten arbejder med sine hænder direkte på kroppen.
I lange perioder af behandlingen vil der være tavshed, således at du kan fordybe dig i den kropslige oplevelse, men undervejs vil Rosenterapeuten sige nogle ting, som har noget at gøre med den måde, din krop spænder på.
Hendes ord er ikke ment som almindelig samtale, men er invitationer til at mærke ind i kroppen. Du er hele tiden velkommen til at sige, hvad du oplever undervejs i behandlingen.
Behandlingen varer 50-60 min.
Det er godt at have god tid efter en behandling.
Som regel vil det være en god ide med et forløb af behandlinger, dels fordi man bedre kan slappe af og give slip, når man er bekendt med situationen, og dels fordi spændingerne ofte er bygget op over tid og derfor bedst frisættes over tid.
Sådan virker en behandling
Bevidstgørelse gennem kroppen er en stor del af behandlingen. En Rosensession hjælper med at få kontakt. Fysisk kan den kontakt bevirke, at dine muskelspændinger løsnes, og din frie bevægelighed øges.
Psykisk kan det bevirke, at du slipper vaner, indstillinger og følelser, som hæmmer din frihed til at være det menneske, du er, og leve det liv, du ønsker. I en Rosensession oplever du, hvordan den fysiske kontakt og afspænding kan lede til større følelsesmæssig indsigt uden anstrengelse eller mentale overvejelser.
Rosenterapeuten arbejder direkte på kroppens muskelspændinger med sine hænder. Berøringens kvalitet er langsom, dybdegående og nærværende. Denne form for berøring, dette møde, inviterer klienten til at give slip, og derved kan det, som musklen holder på, blive bevidstgjort.
Rosenterapeuten ønsker at afhjælpe de spændinger, der begrænser kroppens frie udfoldelse. Dette gør hun dels via hendes hænders arbejde, dels via ord, hun siger, ord, der spejler kroppens udtryk, og dels via hendes måde at være til stede på med nærvær, respekt og en ikke-dømmende indstilling.
Når blokeringerne for vækst slippes, så vil væksten ske af sig selv. Kroppen vil selv søge tilbage til sin mest afslappede og mest naturlige position. Det, der skaber mulighed for dette, er den selvaccept, der kommer ud af den direkte oplevelse i Rosensessionen. Det er selve det at opleve sig selv indefra, der bevirker forandringen. Målet er at blive et mere levende menneske.