Krop og traumer

Klienter, der føler de har fået talt om alt og forstår deres traumer gennem samtaleterapi, oplever typisk en anden bevidstgørelse i mødet med sig selv i Rosenmetoden. Her oplever de at kunne mærke hvor svært det har været, hvor stærke de har skullet være og ofte også elementer fra den traumatiske situation. Det at kunne mærke og være med det, der har været rigtig svært i fortiden i et trygt rum, gør det lettere for kroppen at slippe de skadelige eftervirkninger fra traumet.

Specielt svære og traumatiserende oplevelser, som vi ofte ikke engang husker, får kroppens forsvar til at beskytte os og derved opstår der spændinger. En almindelig reaktion på traumer er også at lukke ned følelsesmæssigt eller det modsatte – konstant at overvældes af svære følelser. Dette kan Rosenmetoden hjælpe med at balancere, for begge dele er meget svært at leve et tilfredsstillende liv med.

Det kan også være at du er vokset op i et dysfunktionelt hjem med vold, alkohol, psykisk syge forældre, været i nær relation med en narcissist og/eller er blevet seksuelt misbrugt. Her vil du gennem opvæksten være marineret i utryghed og kropsligt beskytte dig gennem en over/under spændt muskulatur, samt en masse psykiske forsvarsmekanismer. Det gjorde du klogt i dengang, for at beskytte din forstand og dit kerne selv.

Læs artiklen "Når ord ikk er nok" her

Eksempel med klient:

Jeg har på egen krop oplevet at Rosenmetoden er et fantastisk værktøj til at forløse nogle traumatiske oplevelser fra min barndom. Kroppen husker alt, og de oplevelser i min barndom – som har været meget traumatiske – har jeg ikke kunnet få forløst ved andre behandlingsformer. Og jeg har prøvet meget forskelligt gennem årene. Rosenmetoden er som en blid og nænsom berøring/samtale med kroppen. Jeg får her genskabt den mistede forbindelse til kroppen. Jeg har i mange år haft en ubevidst sorg og sårbarhed som under behandlingerne er kommet frem for at blive set, mærket, følt og accepteret.

Kvinde 61 år

Ovennævnte klient oplevede en manglende evne til at kunne mærke sine følelser og følte sig kun funktionelt levende. Det er en rigtig ubehagelig måde at være i livet på, men en effektiv beskyttelse, når man vokser op i et hjem med alkohol og vold – som klienten i dette tilfælde gjorde. Sådan en opvækst kræver en massiv grad af beskyttelse, for ikke at blive ødelagt som menneske.

Mange oplever desværre at følgevirkningerne fra en svær opvækst giver mange begrænsninger, frustrationer og stjæler en masse tid fra det gode liv, der kunne leves. En almindelig følelse som traumeramt er også at overleve – frem for at leve.

Typisk mærker klienterne også traumerne fysisk i form af flere spændinger, smerter, stivhed eller sygdom. Når klienterne kommer til os Rosenterapeuter med denne problematik, er det ofte fordi, de ikke kan finde en vej ud af denne måde at “have lært at være i livet på”.

Her oplever vi i Rosenmetoden, at den nænsomme, respektfulde berøring og dialog giver muligheden for at omkode disse prægninger på et meget dybt plan. Ligesom ændringen er vedvarende. Rosenmetoden kan derfor – over tid – gradvist åbne op for tilliden til at kunne være i livet og relationer på en måde, klienterne måske aldrig har oplevet at kunne før.

Traumesymptomer udvikles, når personens nervesystem bliver overvældet, og der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at bringe det tilbage til en reguleret tilstand. Uden de nødvendige ressourcer opstår der overlevelsesmønstre, som klienten end ikke er bevidst om.

Seniorlærer i Rosenmetoden, Anais Salibian, skriver i sin erfaringsbaserede artikel om hendes erfaring med Rosenmetoden og traumeramte klienter:

Mine klienter er generelt velfungerende, og de identificere sig måske ikke som traumeoverlevere, når de kommer; men alligevel klager de over angst og tvivl på sig selv, fibromyalgi, rygsmerter eller andre fysiske skavanker, eller de siger, at de er kørt fast i et eller andet aspekt i deres liv og ikke kan komme videre. I løbet af behandlingen kommer vi jævnligt til en eller anden overvældende erindring, som henhører under MacCurdys definition på et traume. Det kunne være en enkelt episode, som ingen blev klar over, var traumatisk for individet; eller det kunne være en gennemtrængende atmosfære af utryghed i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen.

Citat Anais Salibian 2015

Læs om traumebehandling med Rosenmetoden

Rosenmetoden hjælper krop og sind videre

En ph. D. med speciale i somatisk psykologi har i 2014 vist en væsentlig psykisk forbedring hos 8 traumatiserede personer efter 2-12 år med rosensessioner. Undersøgelsen er kvalitativ. Der er en tydelig sammenhæng mellem brugen af Rosenmetoden og den psykiske forbedring.

Resultater: mindre smerte, bedre søvn, formindsket depression og nervøsitet, relationelle forbedringer, positiv forandring i perceptionen af sig selv og motivation, samt en fordybelse af mening med livet og spirituel indsigt.

Deltagere med traumatisk baggrund oplevede en lettelse eller healing i et eller flere af deres symptomer relateret til stress afledt af traumet/traumerne.

Klienterne havde følgende kognitive indsigter gennem deres behandlinger hos en rosenterapeut:

Succes er muligt
Forbedring er mulig
Det er trygt at være synlig
At bemærke det der ikke er forbundet leder til evnen til at forbinde
Bemærke spændinger fører til afslappelse
Det tager den tid det tager
Forløse erindringer og forløse min diafragma går hånd i hånd
Give slip bygger tillid
Det er trygt at huske nu, og som jeg trækker vejret bedre, bliver jeg mere levende og sund.
At opleve følelser mindsker smerten
Det er ok at føle og forløse stærke emotioner – jeg er tryg.
Der er en krop – jeg kan leve i den.
Genkende mønstre, der fastholder spænding og nervøsitet.
Det er godt at huske. Det jeg husker, redder mig. Det lærte mig at overleve – nu lærer det mig, hvordan jeg kan leve.

Klik og læs mere om forskningen bag Rosenmetoden og traumer

Responding with compassion: An exploration of Emergent Trauma memories and somatic responses in Rosen Method bodywork Clients

Shantika Sophia Bernard 2014

The Chicago School of Professional Psychology

Der blev forsket i hvordan Rosensessioner kan afhjælpe senfølger efter forskellige former for traumer. Alle deltagerne var motiverede for at arbejde med dem selv gennem Rosenmetoden. De ønskede hjælp i forhold til depression, nervøsitet, panikanfald, søvnløshed, rygsmerter, fordøjelsesproblemer, relationelle udfordringer, seksuelle problemer, lavt selvværd problematikker, omsorgssvigt, hæmmet, manglende motivation, ensomhed, samt forvirring omkring formålet med deres liv.

Deres traumatiske historier var følelsesmæssig, fysisk og seksuelt misbrug, omsorgssvigt, trafikulykke, hospitalsindlæggelse, familiemedlemmers tidlige død eller selvmord, race diskriminering, alvorlig fattigdom og i et enkelt tilfælde aktiv tjeneste i Golf krigen.

Udgangspunktet for denne PhD om Rosenmetoden, var at undersøge forholdet mellem klient og rosenterapeut. Gennem to år modtog otte traumatiserede behandlinger. Dette studie blev foretaget ud fra en kvalitativ og fænomenologisk vinkel. Forskeren havde 30 års erfaring med andre former for somatiske terapier integreret i sit psykoterapeutiske arbejde med PTSD ramte, da hun mødte Rosenmetoden. Disse 30 år med SE, Bioenergetik, Rolfing, Emotional Freedom Technique (EFT) og Hakomi havde vist hende, at klienters forbindelse med deres fysiske krop var vigtig at integrere i terapeutiske processer efter at have oplevet traumatiske begivenheder og udviklet PTSD. I Rosenmetoden fandt hun en ny måde, at integrere terapeutisk berøring med den relationelle kontakt mellem klient og behandler, hvilket hun kaldte relationel somatisk nærvær. Formålet med undersøgelsen var at undersøge om Rosenmetoden kunne betragtes som en valid form for traumebehandling og vise vigtigheden af mere bevidst at bringe Rosenmetoden ind i det klassiske og kliniske psykoterapis felt (Afhandling s. 1-3). Klienterne rapporterede, at rosenterapeuterne skabte et trygt rum. Her kunne de invitere indre bevægelser, sansninger og erindringer frem gennem terapeutens berøring og relationelle nærvær. Generelt havde deltagerne oplevet dette som støttende i forhold til deres evne til at slappe af, udtrykke tanker og følelser og at forfølge deres egen proces på en måde, de ikke havde oplevet i andre former for psykoterapeutisk kropsarbejde.

Resultaterne var: mindre smerte, bedre søvn, formindsket depression og nervøsitet, relationelle forbedringer, positiv forandring i perceptionen af sig selv og motivation, samt en fordybelse af mening med livet og spirituel indsigt.

Studiet var kvalitativt og fulgte otte klienter. Disse blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

Bopæl: Oregon, Washington og Californien.

Mindst 10 behandlinger hos en rosenterapeut eller have fået rosenbehandlinger over et år inden undersøgelsens start.

Derudover var det et kriterium for deltagelse, at forsøgspersonerne havde en bevidsthed om en traumatisk historie. Enten før de 10 behandlinger startede eller at det var opstået undervejs.

Ud fra telefoninterviews blev mennesker med aktiv PTSD-diagnose pga. risikoen for retraumatisering ikke inkluderet i undersøgelsen. Aktivt igangværende personer med sundhedsfremmende tiltag og/eller ordineret medicin blev også fravalgt.

Da de 8 klienter blev interviewet havde de gået hos en rosenterapeut gennem 2 – 12 år.

Studiets formål: undersøge deltagernes personligt oplevede erfaringer med at komme sig over traumer gennem Rosenmetodens berøring og relation mellem terapeut og klient.

Undersøgelsens resultater bidrager til en forståelse for relevansen af terapeutisk berøring i psykoterapi – særligt inden for traumefeltet.

Data er genereret ud fra en fænomenologisk vinkel, for at reducere forforståelsen og se mest muligt af det observerede fænomen. Metoden var semistrukturerede interviews a 60-90 min. varighed med de otte udvalgte klienter og et fokusgruppeinterview med fire rosenterapeuter – hver med mindst fem års praksiserfaring som behandler.

Deltagernes baggrund og problematikker indsamlet fra interviewene:

Efter at have modtaget rosensessioner i mindst 2 år blev deltagerne interviewet. De rapporterede, at rosenterapeuterne skabte et trygt rum. Her kunne de invitere indre bevægelser, sansninger og erindringer gennem terapeutens berøring og relationelle nærvær. Generelt havde deltagerne oplevet dette som støttende i forhold til deres evne til at slappe af, udtrykke tanker og følelser og at forfølge deres egen proces på en måde, de ikke havde oplevet i andre former for psykoterapeutisk kropsarbejde.

Deltagere med traumatisk baggrund oplevede en lettelse eller healing i et eller flere af deres symptomer relateret til stress afledt af traumet/traumerne.

Alle deltagere mærkede en forbedret evne til at træffe valg i deres liv. Dette fik dem til at overveje nye muligheder i deres liv (5), følte sig mere kraftfulde (7), fik en fornemmelse af balance og stabilitet (4). På forskellig vis oplevede alle klienterne en større evne til at bide mærke i deres følelser – i stedet for at dissociere sig væk fra dem. De fik også alle større tillid til sig selv, andre og Gud/ det guddommelige (afhandling s. 77).

Klienterne havde følgende kognitive indsigter gennem deres behandlinger hos en rosenterapeut:

Succes er muligt
Forbedring er mulig
Det er trygt at være synlig
At bemærke det der ikke er forbundet leder til evnen til at forbinde
Bemærke spændinger fører til afslappelse
Det tager den tid det tager
Forløse erindringer og forløse min diafragma går hånd i hånd
Give slip bygger tillid
Det er trygt at huske nu, og som jeg trækker vejret bedre, bliver jeg mere levende og sund.
At opleve følelser mindsker smerten
Det er ok at føle og forløse stærke emotioner – jeg er tryg.
Der er en krop – jeg kan leve i den.
Genkende mønstre, der fastholder spænding og nervøsitet.
Det er godt at huske. Det jeg husker, redder mig. Det lærte mig at overleve – nu lærer det mig hvordan jeg kan leve.