Kollegadag med fagligt indhold
Kære kollegaer
Der er kollegadag på Fyn d. 24/1 2026. Det er i:
Højby Sundhedscenter
Hollufgårdsvej 10A
5260 Odense S
Temaet for dagen er stemmeterapi og vokal lydhealing, som Mette Kragelund kommer og laver med os.
Mette skriver:
Jeg vil gerne invitere til, at vi sammen åbner op for at bruge stemmen, undersøger, afprøver og leger. Jeg vil give guidning i metoder jeg kender.
Vi vil afprøve, hvordan vi kan arbejde terapeutisk med følelser, gennem det at sætte lyd på ’det som er’ med lange toner. Her er det ’klienten’ som sætter lyd på, og vi andre støtter op. Jeg guider processen.
Vi vil også lave arbejde med lydhealing som gruppe. Vi har en fælles formuleret intention om at hjælpe/heale – vi tuner ind sammen og giver det vi kan, gennem stemmens resonans.
Der bliver også tid til deling (som vi kender det i Rosenmetoden).
Ingen forudsætninger nødvendige – kun lysten til at prøve at lege med stemmen sammen med andre.
