Rosen­bevægelser

- fokus på afspænding og glæde

Marion Rosen har skabt og udviklet Rosenbevægelser, hvor grundideen er at genopdage den naturlige bevægelsesglæde for krop og sjæl.

I løbet af en time kommer du hele kroppen igennem. Du begynder med opvarmning og stræk, dernæst bevægelser for hofter og ben samt øvelser hen over gulvet, hvor tempoet er lidt hurtigere og mere legende. Til sidst udfører du øvelser på gulv. Bevægelserne udføres enten alene, parvis eller hele gruppen i en cirkel.

Øvelserne gøres i et tempo, som giver dig mulighed for at mærke effekten (work in). Det naturlige åndedræt får plads i kroppen, cirkulationen forbedres, musklerne strækkes, og leddene smøres. Der er fokus på afspænding i modsætning til anstrengelse. Øvelserne understøttes af varieret musik.

Effekten af Rosenbevægelser mærkes ofte allerede efter den første time.

Marion Rosen sagde om bevægelserne: ”Målet er at få mennesker til at føle sig glade og motiveret til at danse frem for at trække sig selv rundt i livet.”