Hvordan bor og lever vi i vores krop? (Embodiment)

Vi er vant til at tænke i duale modsætninger som krop/psyke, natur/kultur i den vestlige verden. Vi opfatter det som naturligt, men i virkeligheden er den måde at forstå verden på, et resultat af at filosoffen og matematikeren Descartes (1596-1650) fik lydhørhed for sin ide om dualisme: adskillelse mellem krop og sjæl. Kroppen er fysisk og rumlig. Sjælen er uden rummelighed.

Mange behandlingsmetoder, der inddrager kroppen, virker ud fra dette paradigme. Kroppen skal ”behandles” og ”fixes”, og i processen bliver den reduceret til en ”genstand”, fremfor at blive mødt som et levende væsen med mening.

Med den lyttende tilgang til kroppen, vi lærer i Rosenmetoden, har vi fået foræret en vej til at undgå den fælde. Vi har fået erfaring med at der altid er en mening, selvom hverken vi eller klienten forstår kroppen her og nu. Og at berøring og nærvær er en vej til at meningen kan blive bevidstgjort eller bare respekteret.

Vi vil gennem samtale, øvelser og demonstration sammen udforske ”embodiment”; hvordan vi ”bebor” vores egne kroppe (som Marion Rosen har formuleret det) og gennem det udvide vores forståelse og ordforråd for klientens oplevelser i en Rosenbehandling.