The Rosen Institute, den internationale organisation

Foreningen af Danske Rosenterapetuer er forankret i den globale faglige organisation The Rosen Institute (fremover kaldet ved det danske navn Roseninstituttet). Alle personer, som arbejder med Rosenmetoden eller Rosenbevægelserne har direkte forbindelse med Roseninstituttet, betaler hvert år et kontingent dertil og lover at overholde de etiske standarder og krav til efteruddannelse. 

 

Roseninstituttet er dedikeret til at udbrede Rosenmetodens og Rosenbevægelsernes faglighed til så stor en del af verden, som muligt. 

 

Roseninstituttets mission er kort fortalt at

  • opretholde kvalitetsstandarder for Rosenmetoden, Rosenbevægelser og uddannelsen. 
  • støtte terapeuter, bevægelsesinstruktører, lærere, uddannelsescentre, foreninger,   praktikårselever, elever og klienter.
  • varetage varemærket Rosenmetoden.
  • skabe et internationalt fagligt fællesskab/miljø som er medlemsbaseret og demokratisk. 
  • fremelske og vækste Rosenmetoden globalt. 

 

www.roseninstitute.net
På Roseninstituttets hjemmeside kna du finde mange forskellige informationer, både om metoden, bevægelserne, retningslinjer, krav til efteruddannelse, nyheder indenfor Rosenmiljøet internationalt og om selve organiseringen af Roseninstituttet selv. Du kan finde navnene på samtlige terapeuter, som er uddannede efter metoden og som overholder standarder og krav til både etisk udførelse og efteruddannelse. Du kan også finde uddannelsescentre og skoler rundt omkring i verden. Det er desuden muligt at læse artikler om Rosenmetoden og fagrelevant forskning.

 

 

Blid og respektfuld berøring, der skaber bro mellem krop, følelser og bevidsthed.